fryseskab
Nyt fryseskab? Hvilket skal du vælge? Og kan du slippe for at afrime?
Vidste du, at du ved at vælge den rigtige fryser, både kan spare penge på din elregning, slippe for at afrime og få mere overblik over, hvad du har i din fryser?
Vi har lavet en fryseskabs-guide, der giver dig svar på:
- Hvilke fordele der er ved et fryseskab?
- Om en fryser kan stå i garagen?
- Om du kan slippe for at afrime?
Fordelene ved et fryseskab
Der er flere fordele ved at købe et fryseskab frem for et køle-fryseskab.
Mindre el-forbrug
Det mest energirigtige er at vælge et fryseskab frem for et køle-fryseskab, eller køleskab med fryseboks. Hold en temperatur på ca. -18°C. For hver grad du sænker temperaturen stiger din elregning. Vælger du et fryseskab på 250 L med energimærke C fremfor F kan du i gennemsnit spare ca. 250 kr. om året i elforbrug.
Bedre overblik
Du får et godt overblik over, hvad du har i fryseren er større, når du vælger et fryseskab. Fryseskabet har skuffer der gør det nemt at se, hvad der gemmer sig i fryseren. Det er også nemmere at pakke fryseskabet efter kategorier som kød, grøntsager, bagværk, rester osv. i en skabsfryser, da man kan afsætte en skuffe til hver kategori.
Pladsbesparende
Det er nemt at finde plads til en skabsfryser. Vælger du en integrerbar skabsfryser, har du også mulighed for, at få den til at passe sammen med resten af køkkenet. Vælger du derimod et fritstående fryseskab, har du mulighed for at få, et køleskab der matcher. Vælger du at installere matchende fryseskab og køleskab, kan du bestille et forbindelsessæt, der sikrer, at de to elementer står helt tæt.
Hvilken fryser skal jeg vælge?
Inden du beslutter dig for, om et fryseskab er den rette valg for dig, skal du gøre dig nogle overvejelser. Fryseren skal i første omgang passe til dig og din families behov. Når du skal vælge størrelse på dit nye fryseskab, skal du kigge på, hvor mange liter fryseren kan rumme. Som tommelfingerregel skal du regne med 30-50 liter pr. person. Gorenjes fryseskabe rummer 235 – 277 liter. Du kan se udvalgte modeller nedenfor eller se alle vores fryseskabe her.
Placering af fryseskabet
En ting, du nok på forhånd har gjort dig klart, er, hvor dit fryseskab skal placeres. Hvad enten dit nye fryseskab skal placeres i køkkenet, dit bryggers eller i garagen er der et par fælles huskeregler som vi har listet nedenfor.
- Fryseskabet skal placeres i et tørt rum med god ventilation.
- Der skal være tilstrækkeligt plads omkring apparatet, så døren kan åbnes helt.
- Der skal være let adgang til fryseskabets stikkontakt.
- Der skal være en afstand på mindst 3 cm, hvis fryseskabet installeres ved siden af et komfur.
- Fryseskabet skal placeres mindst 30 cm fra et fyr af olie- eller fastbrændertypen. Er afstanden mindre, skal der monteres et isoleringspanel.
- Du skal tjekke om fryseskabet kan tåle at stå køligt. Her kan du med fordel spørge forhandleren.
På trods af at et fryseskab er godt isoleret, kan du faktisk spare lidt på elforbruget, hvis du vælger at placere dit fryseskab i et køligere rum. Det kunne være en kælder, et skur eller en lukket garage.
Dog skal du være opmærksom på, at ikke alle fryseskabe fungerer optimalt under 16°C. Den lave temperatur kan få olien i kondensatoren til at stivne, så den ikke køler optimalt.
Fryseskabets klimaklasser
For at finde ud af hvor kølig en rumtemperatur et fryseskab kan tåle at være placeret i, skal du kigge efter fryseskabets klimaklasse.
Klimaklasserne spænder fra 10-43°. De fleste fryseskabe solgt i Danmark har enten klimaklasse SN, N, ST, T, der netop dækker hele temperaturspændet fra 10-43°. De enkelte klimaklasser dækker over følgende temperaturer:
- SN – sub-normal (fra +10°C til +32°C)
- N – normal (fra +16°C til +32°C)
- ST – sub-tropisk (fra +16°C til +38°C)
- T – tropisk (fra +16°C til +43°C)
Luftfugtigheden i rummet skal ligeledes holdes under 75%. Har du brug for vejledning i forbindelse med køb af fryseskab, kan du kontakte vores serviceafdeling. Du finder åbningstider og kontaktoplysninger her.
Typer af fryseskab
Er du på udkig efter et fryseskab, fordi dit gamle er gået i stykker, giver det måske sig selv, om det nye fryseskab skal være fritstående, eller om det skal kunne integreres. Er du derimod i gang med en ombygning af dit køkken, kan det være, at du skal genoverveje, hvorvidt du skal vælge et fritstående fryseskab eller et fryskab, der kan integreres. En af de ting, du blandt andet skal tænke på, er, at når et fryseskab integreres, så ryger lidt af pladsen fra fryserens volumen. Du får altså færre liter (mindre plads), end hvis du vælger et fristående fryseskab.
Herunder får du 3 fordele ved at vælge hhv. et fryseskab til integration eller et fritstående.
Fordele ved fritstående fryseskabe
- Nemt at installere
- Større frysekapacitet
- Kan lettere flyttes
Fordele ved integrerbare fryseskabe
Kan tilpasses indretningen i resten af køkkenet.
Mere fleksibilitet i forhold til design. Vil du se, hvordan du monterer et integrerbart fryseskab – så tjek vores guide.
Fryseskabe fra Gorenje
Hos Gorenje har vi både fritstående fryseskabe og fryseskab til integration. Vores fryseskabe passer til de gængse klimaklasser og kan derfor stå i rum ned til +16°C. Du kan se alle vores fryseskabe i vores produktkatalog. Her kan du også finde køleskabe der matcher så du kan få ens køleskab og fryseskab til en side-by-side løsning. Udfor hvert produkt finder du vores sammenligningsværktøj, som du kan bruge til at finde det fryseskab der passer til dine behov.
Slip for afrimning med NoFrost
Fryseskab fra Gorenje benytter sig af moderne teknologi. Det giver bedre indfrysning af madvarerne, hvilket sikrer bedre holdbarhed og kvalitet i madvarerne. Madvarernes mineraler, vitaminer og smag sikres derved i længere tid. En bedre indfrysning er også med til at minimere mængden af rim (iskrystaller) på maden i dit fryseskab. Derudover slipper du for madvarer, der klumper sig sammen, fordi der er kommet meget is på dem.
Med et fryseskab fra Gorenje får du en fryser, du ikke skal afrime. Fryseskabene har nemlig automatisk afrimning. Det er det, vi kalder NoFrost. NoFrost-teknologien virker ved, at luften i fryseskabet hele tiden er i cirkulation. Det gør, at den vanddamp der evt. ville være i luften i fryseren ikke fryser til is. Hverken på madvarerne eller på selve fryseren.
FastFreeze
En fryser har en anbefalet temperatur på -18 °. Men de fleste frysere har en lynfrysefunktion, også kaldet FastFreeze, hvor temperaturen i en periode sænkes til -24 °. Med FastFreeze-funktionen indfryses maden hurtigere, hvilket bevarer mineralerne i maden bedst muligt.
FastFreeze funktionen egner sig bedst til store mængder fødevare som f.eks. store stykker kød, der skal fryses ned. Fryseskabet har en skuffe, der er beregnet til indfrysning. FastFreeze funktionen skal slåes til 24 timer forud for indfrysningen. Den deaktiveres automatisk efter 2 døgn. Skal du indfryse mindre mængder ferske fødevarer, kan du bare lægge dem i en af fryseskabets skuffer.
Poser eller bokse?
Når du skal putte mad i fryseren, er det bedre at bruge poser i stedet for bokse, da man undgår for meget luft omkring fødevaren. For meget luft øger mængden af iskrystaller. Det mest optimale er at vakuumpakke de friske fødevarer, der skal fryses.
Få hjælp til at vælge fryseskab
Er du i tvivl om, hvilket fryseskab du skal vælge? Om hvorvidt det fryseskab du kigger passer til dine behov? Eller du har brug for hjælp til at finde den nærmeste forhandler af Gorenje fryseskabe, så er du altid velkomment til at kontakte Gorenje for at få hjælp og rådgivning.